Brug for hjælp? Ring til os på tlf. 97945711!
BV PROJEKT
Hvert år vinder vi mange projekter på grund af vores store projekterfaring
BV Trappen tilfører masser af merværdi til store byggeprojekter, og vi har stor erfaring i at levere skræddersyede trapper til nybyggerier. Vi har et koncept, der skaber tryghed hos bygherre og byggeledelsen.
Vi starter altid ved den gode dialog, fordi vi ved, at god dialog og professionel rådgivning fra start til slut er væsentligt for et vellykket samarbejde. Dialogen indledes oftest direkte med arkitekterne, med hvem vi er med til at udvikle hele projektet.
Hos BV Trappen har vi altid fokus på pris og kvalitet
Med BV Projekter tilbyder vi også professionel projektledelse, så byggefirmaerne ikke skal bekymre sig om trapperne til deres projekt. Det ansvar påtager vi os, og vores industrialiserede produktion matcher de store byggefirmaers behov.
Hos os er byggeprojekter opdelt i tre faser: Planlægningen, selve ordren og den efterfølgende service. I planlægningsfasen rådgiver vi bygherrer om mulige trappeløsninger, og vi kommer naturligvis også ud på projektet og måler alt op, ligesom vi påtager os projektledelsen for trapperne.
Når vi er enige om løsningen til et projekt, bliver trapperne produceret på vores fabrik i Thy. Her går vi naturligvis ikke på kompromis med kvaliteten, hvad vores medlemskab af Dansk Trappe Kontrol er en garanti for. Og så fragter vi de færdige trapper ud i egne biler, lige som de kan blive monteret af vores egne, erfarne montører - det giver bygherrerne en stor sikkerhed.
Byggetrapper (interimstrapper)
Mangler i også midlertidige trapper under byggeperioden? Vi står altid klar med hurtig levering af byggetrapper (interimstrapper) til en skarp pris. Byggetrapperne kan forenkle adgangen mellem etagene under byggeprocessen, indtil dine trapper er klar til levering og montering. Byggetrapper er god som en ekstra sikkerhed, mens byggeriet står på. Vores byggetrapper kan tilpasses efter dine forhold på byggepladsen og kan tilbydes som alle trappetyper.
Ring og hør nærmere på tlf.: 97945711.
Mangler du en samarbejdspartner til dit næste byggeprojekt? Kontakt os i dag på tlf.: 97945711 for en uforpligtende trappesnak.
REFERENCEPROJEKTER
Sneglehusene
2020/2021
Levering og montering af i alt 105 trapper bestående af 57 kvartsvingstrapper, 12 halvsvingstrapper og 36 ligeløbstrapper.
Trapperne er udført med trin og musetrappetrin i 30 mm. massiv ask-parket, mat-lakeret.
Forinden levering af de endelige trapper, leverede vi midlertidige byggetrapper til under byggeperioden.
Skovkvarteret
2020
Levering og montering af i alt 110 trapper.
Trapperne er udført med trin og Ø40 væghåndliste i eg-parket, lakeret med hvidpigmenteret mat lak. Trapperne er lukket med stødtrin.
Trinene er efter endt montage beklædt med masonit for beskyttelse under byggeperioden.
Kongeskrænten
2019/2020
Levering og montering af i alt 82 trapper bestående af 73 halvsvingstrapper og 9 ligeløbstrapper.
Trapperne er udført med trin og håndlister i eg-parket, lakeret med klar lak.
Trinene er efter endt montage beklædt med masonit for beskyttelse under byggeperioden.
Skiferrækkerne
2018/2019
Levering og montering af i alt 76 åbne halvsvingstrapper.
Trapperne er udført med trin i lakeret eg-parket, mens resten er malet hvid.
Forinden levering af de endelige trapper, leverede vi 76 midlertidige byggetrapper til under byggeperioden.
Himmelbyen
2018/2019
Levering og montering af i alt 42 halvsvingstrapper lukket med stødtrin.
Trapperne er udført med trin og håndlister i eg-parket lakeret med hvidpigmenteret lak, mens resten er malet hvid.
Trinene er efter endt montage beklædt med masonit for beskyttelse under byggeperioden.